Automatiser jeres manuelle arbejdsgange og øg jeres konkurrenceevne
Test
Kontakt iHedge
Om iHedge
Hjem
Automatisering
Løsninger
Forretningsområder
Kunder
Samarbejdspartnere

Kerneforretning

 

Automatisering er nødvendigt

iHedge har valgt at fokusere på automatisering, ud fra et behov, som vi er stødt på ude hos vores kunder. Derudover har vi undersøgt en række forskellige sektorer i samfundet og vi holder os godt orienteret om udviklingen i samfundet og verdenen.

Der findes mange tunge, tidskrævende og manuelle arbejdsgange som optager en stor del af medarbejdernes tid - uden at det er nødvendigt. iHedge har erfaret at alt for mange manuelle arbejdsprocesser og alt for lidt tid til at nå alle dagens opgaver, gør det let at lave fejl fordi at der er meget der skal klares. De færreste synes om at opdage en fejl, når det er for sent, derudover kan fejl skabe utilfredse kunder eller brugere, det ser uprofessionelt ud og skaber unødig støj.

Ved at automatisere og effektivisere arbejdsgange skaber man struktur over arbejdsopgaverne. Det giver medarbejderne ro, til at nå de opgaver som skaber værdi og vækst. Når der er ro til dagens opgaver, skabes der glæde hos de ansatte, som så belønner deres arbejdsplads med at tage ekstra fat og nå de opstillede mål.

iHedge har den holdning, at hvis virksomheder skal kunne følge med i markedsudviklingen, er det nødvendigt at strukturere sine arbejdsprocesser og udnytte sin arbejdskapacitet der hvor det skaber mest værdi. Konkurrencen fra udlandet fortsætter og bliver hårdere, virksomhederne er så småt på vej ud af den økonomiske krise, men det er vigtigt at man allerede nu begynder at tænke på langsigtet og realistiske løsninger, for at kunne imødekomme markedets efterspørgsler nemt og hurtigt. Her er it-automatisering en oplagt og sikker metode.

En effektiv it-automatisering af hele virksomheden, skal opfattes som en sundhedsindsprøjtning som vil skabe positive tal til bundlinjen. En it-automatisering af hele virksomheden er ikke kun en ny it-strategi, hos iHedge har vi i mange år set det som en helt ny måde at tænke på og en helt ny måde at drive forretning på.

At udtænke nye strategier for hvordan man skaber en øget vækst til bundlinjen, er ikke noget nyt, det er der mange der vil. Hos iHedge mener vi dog at effektivisering og automatisering er nødvendig, hvis man ønsker at rydde op, strukturere og skabe vækst og værdi.

   

Hvad kan vi tilbyde vores kunder

iHedge er specialister i at automatisere og effektivisere arbejdsgange og processer, således at hverdagen udnyttes optimalt, og der skabes værdi og vækst. Vi er yderligere specialiseret i at få it-systemer til at kommunikere effektivt og automatisk. Vi ved at det skaber værdi for vores kunder, derfor ved vi at det nytter at automatisere og effektivisere.

Men hvordan er vi anderledes end så mange andre virksomheder i IT-branchen? iHedge går ikke ud og laver et spritnyt system medmindre det er kundens ønske. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes forretning, samt de forventninger der måtte være til fremtiden. Vi udvikler en komponent, som kan kobles til kundernes eksisterende IT-system og dermed er vi i gang med at automatisere og effektivisere. Fordelene er store for vores kunder, fordi at de ikke skal til at lære nye systemer at kende, medarbejderne vil ikke blive negativt påvirket, i deres hverdag, under implementeringen samtidig vil kunderne opleve en kort tidshorisont på Return on Investment.

Kontakt os allerede i dag og lad os se på hvordan vi kan gøre din forretning mere effektiv, så der skabes værdi til bundlinjen. Du kan også udfylde kontaktformularen i højre side og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.