Automatiser jeres manuelle arbejdsgange og øg jeres konkurrenceevne
Test
Kontakt iHedge
Om iHedge
Hjem
Automatisering
Løsninger
Forretningsområder
Kunder
Samarbejdspartnere

Automatisering anno 2011

I årevis har bilindustrien automatiseret produktionen af biler. Det har drastisk øget volumen af den daglige produktion og har reduceret omkostninger med milliarder af kroner.

Alligevel halter mange andre brancher efter, og teknologien er bestemt tilstede, så hvorfor lykkedes virksomheder ikke med at automatisere trivielle arbejdsgange.

Det menneskelige aspekt

Definitionen af en manuel arbejdsgang er menneskelig udførelse af en proces eller arbejdsgang. Det betyder også at de mennesker som er involveret i de arbejdsgange man ønsker automatiseret, påvirkes af selvsamme automatisering.

 

Det er dog ikke altid at en automatisering betyder opsigelser og fyringer, ofte tværtimod. En øget volumen og langt mere effektiv arbejdsgang, betyder for private virksomheder oftest en øget omsætning. Det vil sige at der håndteres flere ordrer med stort set uændret bemanding, og dermed stort set samme omkostninger. Der skal dog medregnes omkostninger til implementering af IT systemer og evt. robotter som typisk er en forudsætning for en automatisering.

 

Derfor skal den enkelte proces altid undersøges før en automatisering påbegyndes således at man er sikker på at en sådan investering giver et godt afkast. Med andre ord skal business-case'en udarbejdes først.

 

Et andet mål med automatisering af arbejdsgange kan være omkostningsreduktion. I sådanne tilfælde indebærer automatiseringen oftest opsigelser. Dog ville det i mange af disse tilfælde være uundgåeligt at opsige medarbejdere, uanset om arbejdsgangen automatiseres eller ej.

 

Den uundgåelige fremtid

Automatisering er spændende og åbner mange nye muligheder. En fuldautomatiseret verden vil se væsentligt anderledes ud end hvad vi ser i dag. De virksomheder som hopper med på vognen vil vinde frem, og de som holder fast i manuelle processer ud at overveje automatisering vil tabe terræn.

 

Alt kan stort set automatiseres, og næsten kun fantasien sætter grænser. Automatisering fjerner de trivielle, hårde og farlige arbejdsopgaver, og erstatter disse med mere spændende, og mindre farlige opgaver, til glæde for både ledelse og medarbejdere.

 

At automatisere arbejdsgange behøver ikke at være en revolution, og ved at automatisere isolerede arbejdsgange, er det muligt at afprøve og se gevinsten ved automatisering uden de store omkostninger og investeringer.

 

Er I klar til fremtiden?

 

 

Af Michael Ringholm Sundgaard

Direktør iHedge A/S

www.ihedge.dk

 

Publiceret 4. august 2011

Post a comment