IT-automatisering
er en sund indsprøjtning, som skaber vækst og
værdi.
Langt de fleste virksomheder ønsker at
undgå nye økonomisk vanskeligheder samtidig med at de også vil
sikrer sig for fremtiden. Heldigvis er der vækst i dansk erhverv,
hvilket er gode tegn, for det må uden tvivl betyde at færre vil
blive afskediget.
Jeg tror på at tiden er inde til at få
gennemgået sine arbejdsgange en gang mere, for at se hvor man
bruger sine ressourcer effektivt eller hvor det kunne gøres bedre.
Det er min og iHedge's erfaring, at mange virksomheder, ligger inde
med tunge, manuelle tidskrævende processer som ikke skaber direkte
værdi.
En effektiv it-automatisering af hele
virksomheden, skal opfattes som en sundhedsindsprøjtning
som vil skabe positive tal til bundlinjen. En it-automatisering af
hele virksomheden er ikke kun en ny it-strategi, hos iHedge har vi
i mange år set det som en helt ny måde at tænke på og en helt ny
måde at drive forretning på. Og dog, at udtænke nye strategier for
hvordan man skaber en øget vækst til bundlinjen, er ikke noget nyt,
det er der mange der vil. Jeg mener dog at effektivisering og
automatisering er nødvendig, hvis man ønsker at rydde op,
strukturere og den vej igennem skabe vækst og værdi.